Formålet med
Samarbejdsaftaler

Technology Denmark

Tech Town Odense og Technology Denmark har indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at alle lejere i Tech Town Odense automatisk bliver en del af Technology Denmark. Dermed opnår alle lejere en række konkrete fordele. Technology Denmark arbejder sammen med partnervirksomhederne, videns- og uddannelsesinstitutioner og med offentlige aktører om at øge talentpuljen inden for IT og sikre at talenterne har tidssvarende kompetencer. Læs mere om Technology Denmark på www.technologydenmark.dk

Fynsk Erhverv

Tech Town Odense er blevet platinpartner i Fynsk Erhverv, som sikrer lejerne i Tech Town Odense en lang række fordele. Lejerne får blandt andet adgang til ny viden og inspiration, erfaringsudveksling og uddybning af et stærkt erhvervsnetværk gennem deltagelse i et bredt udbud af events og arrangementer. Hertil er der adgang til sparring omkring forretningsudvikling, herunder bistand til etablering af værdiskabende advisory boards eller bestyrelser. Læs mere om Fynsk Erhverv på www.fynskerhverv.d

Jesper Løffler Nielsen

Jesper Løffler Nielsen er certificeret IT-advokat og Ph.d. med ekspertise inden for IT-ret og persondata. Udover sit job som advokat ved Focus Advokater har Jesper igennem årene undervist i en række IT-retlige emner på SDU, EAL og Teknologisk Institut. Jespers primære speciale og store passion er juridiske spørgsmål i relation til IT, derfor er Jesper en fast del af Tech Town Talks, hvor han kommer og giver et indblik i juridiske udfordringer for tech-virksomheder.

Martin Brems

Til daglig strategisk rådgiver og CEO hos Brems & Co. Med sin kompetente indsigt og forståelse for teknologien skaber Martin værdiskabende koncepter og services for vækstvirksomheder. Derudover er Martin stifter af den succesfulde konference Digital Odense, som har været afholdt siden 2016. Med Digital Odense har han skabt et interessant forum for både etablerede erhvervsfolk og iværksættere, hvor man får indspark og inspiration, som ikke er set før.