Tidlig Tirsdag i Tech Town Odense - et arrangement i ITBranchen

Kalenderen byder på forår, fuglene synger, solen skinner fra en næsten skyfri himmel og vi er klar med programmet til næste Tidlig Tirsdag i Tech Town – populært kaldet: 4T Morgenbriefing. Denne gang sætter vi fokus på fastholdelse og trivsel hos vores medarbejdere.

84% af IT-Branchens medlemmer har for nyligt svaret at manglen på medarbejdere er den største barriere for vækst. 54,5% har helt opgivet at få besat ledige stillinger og 42,4% har måttet takke nej til nye ordrer fordi de ikke har kapaciteten til at levere opgaverne til kunderne.

Så nye medarbejdere med de rette kompetencer hænger ikke længere ”på træerne”. Derfor at det vigtigt at holde på dem vi allerede har i ”stald”.

Morten Lauridsen, seniorkonsulent hos Great Place to Work kigger forbi og giver os gode råd og fif til, hvordan vi struktureret kan arbejde med vores kultur og tillid for at fastholde de gode medarbejdere og samtidig øge muligheden for at tiltrække endnu flere talenter.

Og hvad skal der egentlig til for at komme på listen over Danmarks bedste it-arbejdspladser?

Mødet holder vi, tirsdag den 5. april, kl. 08.00 – 09.00 hos Tech Town, Titanbygningen, Billedskærervej, Odense.

Læs mere og tilmeld dig her.

Formatet for vores 4T møder er uformelt, nærværende og hyggeligt. Vi skal inspireres både af hinanden og vores oplægsholdere. Målet for møderne er, at vi skal lære hinanden at kende på kryds og tværs og skabe relationer med vores kolleger, som også er en del af fællesskabet i IT-Branchen

Jeg håber at du har lyst til at kigge forbi til en informativ og inspirerende 4T morgenbriefing i Tech Town.