“Drømmen er at skabe et udviklende tech-miljø, fuld af dynamik, liv og fællesskab”

Partnerskaber

Tech Town Odense ønsker at udvikle det bedste miljø for tech-virksomheder ved at skabe et socialt og fagligt fællesskab, der giver adgang til nye og stærke samarbejdspartnere. Vi ønsker at kombinere vores kompetencer, viden og ressourcer med andre.

Vi er glade for det samarbejde vi har fået etableret med vores nuværende partnere, og ser frem til flere gode faglige relationer, kombineret med faglige aktiviteter og vidensdeling.


Technology Denmark logo

Technology Denmark

Tech Town Odense og Technology Denmark har indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at alle lejere i Tech Town Odense tilbydes 10% rabat på medlemskab i Technology Denmark. Technology Denmark arbejder sammen med partnervirksomhederne, videns- og uddannelsesinstitutioner og med offentlige aktører om at øge talentpuljen inden for IT og sikre at talenterne har tidssvarende kompetencer.
Læs mere om Technology Denmark her.


IT Branchen logo

IT-Branchen

Tech Town Odense og IT-Branchen har indgået en samarbejdsaftale om medlemskab. Det betyder at man som medlem af IT-Branchen får adgang til en række konkrete fordele. IT-Branchen arbejder ud fra at skabe et stærkt digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale – både økonomisk og menneskeligt. De sikrer en konkurrencedygtig og professionelt it-branche, der bidrager til vækst og udvikling i det digitale Danmark.
Læs mere om IT-Branchen her.



Fynsk Erhverv logo

Fynsk Erhverv

Tech Town Odense og Fynsk Erhverv har indgået en samarbejdsaftale, der betyder, at alle lejere i Tech Town Odense tilbydes rabat på medlemskab i Fynsk Erhverv. Lejerne får blandt andet adgang til ny viden og inspiration og erfaringsudveksling gennem deltagelse i et bredt udbud af netværk, events og arrangementer. Endvidere adgang til sparring om forretningsudvikling og bistand til etablering af værdiskabende advisory boards eller bestyrelser.
Læs om Fynsk Erhverv her.



Focus Advokater logo

Jesper Løffler Nielsen

Jesper Løffler Nielsen er certificeret IT-advokat og Ph.d. med ekspertise inden for IT-ret og persondata. Udover sit job som advokat ved Focus Advokater har Jesper igennem årene undervist i en række IT-retlige emner på SDU, EAL og Teknologisk Institut. Jespers primære speciale og store passion er juridiske spørgsmål i relation til IT, derfor er Jesper en fast del af Tech Town Talks, hvor han kommer og giver et indblik i juridiske udfordringer for tech-virksomheder.